Seksuelle overgreb

Et seksuelt overgreb er traumatiserende og et alvorligt indgreb i den enkeltes liv. Ofte vil mennesker have en følelse af, at det var deres egen skyld. Det er det aldrig. Et seksuelt overgreb er udtryk for magt og symptomerne kan være mange. Her kommer et par eksempler du skal være opmærksom på:

Dissociering

Det vil sige, at man er helt fraværende, nærmest en ud af kroppen oplevelse, hvor man "flygter" til et trygt "sted". Det er almindeligt for os alle at reagere sådan, men det kan blive en hæmsko i relationer så det bliver nødvendigt at gøre noget ved det.

Flashbacks

Pludselige tilbagefald til overgrebs situationen fx skabt af en lugt el.l.

Hukommelses problemer

Man kan ikke få sin historie til at hænge sammen. Et seksuelt traume kan skabe huller i vores historie. Der er store blanke områder, hvor vi ingenting kan huske fra.

Vrede

Pludselig opstået vrede fx over for børn hvor vreden sjældent afspejler forseelsen. Det vil sige, vi bliver uforholdsmæssigt vrede og det skaber problemer i vores relationer.

Numbness

Følelsesløs indeni og hvor man ikke kan mærke sine egne følelser.

Grænseløs

Man kan ikke sætte sine egne grænser, og må ofte efterbehandle sig selv med spørgsmål som: Hvorfor sagde jeg ingenting, hvorfor gjorde jeg ikke noget...

​​Fysiske smerter

En smerte i maveregionen der er uforklarlig og måske kommer pludseligt og forsvinder igen.

Dette er blot nogle af de symptomer der kan opstå som følge af et seksuelt overgreb. Ofte vil mange fortrænge selve oplevelsen, men stå tilbage med symptomer man ikke kan forstå.