Vrede er en naturlig følelse og faktisk en grundfølelse og den har mange ansigter. Der er forskellige former for vrede, men det en reaktion fra det indre menneske, der skal hjælpe os til at forstå, at noget kan være potentielt farligt. Men af forskellige årsager, kan vrede blive til et problem for os og for dem vi holder af. 

Selvet

Når selvet føler sig truet, vil det reagere med en angstreaktion, som så vil aktivere vrede for at beskytte os i følge Andrew D. Lester. Men selvet kan reagere på ting som egentlig ikke er farligt, men som fortolkes som farligt og derved får vi en uønsket reaktion. Fx har jeg ofte hørt om situationer, hvor en forælder pludselig farer op med heftig vrede over en ubetydelig hændelse, fx et barn der kommer til at vælte en glas mælk ved middagsbordet. En sådan pludselig heftig vrede, vil ingen kunne forstå, og den vil som oftest afføde at alle spørger sig selv: "hvad skete der lige her, var det noget jeg sagde?"... for det giver ikke mening at reagere med heftig vrede over et væltet glas mælk.

Eller trafikvrede hvor man skælder voldsomt ud på andre trafikanter al den stund, de intet kan høre. Måske får de fingeren men forstår næppe hvorfor denne reaktion. Så vredesreaktionen skaber en utilsigtet indre reaktion hos andre.

Hjerneforsker Bruce Perry forklarer vores ekstremt komplekse hjerne sådan her:

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

EFT (Emosions Fokuseret Terapi)

I EFT taler man om forskellige typer af vrede. FX irritation og frustration som milde former for vrede tenderende over i vredesudbrud som beskrevet ovenfor. Fælles for disse former for vrede er, at de er sekundære. Det vil sige en følelsesreaktion som kom sekundært, altså som nr. 2 hvor vi ikke fik kontakt med den primære, den første følelse.

I eksemplet fra før kunne man således forestille sig, at den udadreagerende forælder selv havde været udsat for en forælder der reagerede på samme måde - måske endda gentagne gange i forskellige situationer - og så vil selvet reagere, fordi det føler sig truet og således vil historien gentage sig.

Men vreden er egentlig grundlæggende en beskyttelses følelse og i EFT beskrives den som "Beskyttende Vrede" eller: "Jeg står op for mig - Vreden". 

I eksemplet med spildt mælk, kunne den primære følelse faktisk være omsorg for barnet og udtrykkes ved: "Ups det var en smutter, det betyder ikke noget, vi tørrer det op og du får et nyt glas mælk:" Barnet er rummet i sine følelser og kommer glad videre. Men en forælder hvis selv føler sig truet, vil med en angst-vrede reaktion reagere på noget andet end spildt mælk nemlig tidligere oplevelser hvor det har følt sig truet. Barnet vil reagere på samme måde, fordi det ikke forstår forælderens vrede og blive ængstelig med risiko for at føle skam: Det forstår ikke vredesreaktionen og vil i stedet søge en "forklaring" i: "Det må være mig der er noget galt med".

Problemet med sekundære følelser.

Sekundære følelser fortæller ikke tydeligt hvad der reageres på og hvorfor der reageres. Vi kender jo alle til at blive irriteret, men irritation fortæller ikke hvad man reagerer over. Og som oftest vil sekundære følelser skabe det samme hos andre. Dermed kan en konflikt meget hurtigt eskalere. 

Sekundær vrede

Undertrykt vrede kan komme til udtryk pludseligt og heftigt. Vrede uden en speederfunktion er farlig. Vi har brug for at kunne styre vrede, som man kan kontrollere hastigheden via speederen. Men hvis vrede fungerer mere som et relæ, der enten er slået fra eller til, så er vores relationer i fare. 

Hvad kan vi gøre?

Hvis vrede er et problem, så risikerer vi at undertrykke den fordi den så giver os problemer. Men det vil ikke løse problemet. Vil man sin usunde vrede til livs, så skal man søge hjælp. Det er en del af terapien at hjælpe klienten til at få kontakt med den undertrykte vrede og forstå hvad den kommer af. Fx kan en vred forælder som gentagne gange lod sin vrede gå ud over barnet, være så skyldbetynget at det i sig selv skaber mere vrede.